Martin Iversen gennem tiden

Martin Iversen gennem tiden

En familieejet virksomhed

1926


1926

Vores historie starter da stifteren Martin Iversen i 1926 kom i lære på et mekanikerværksted i Tandslet.


1931


1931

I 1931 begyndte Martin at handle med brugte motorcykler.


1934


1934

... hvilket førte til at han den 1. november 1934 startede sin forretning og lejede butikken på Perlegade 95 i Sønderborg for 50 kr. om måneden.


1935


1935

I februar 1935 deltog Martin i en motorcykeludstilling i Forum i København, hvor det lykkedes ham at overtage salget af BSA motorcykler i Sønderborg.

Martin Iversen forhandlede derefter BSA frem til 1954.


1941


1941

Allerede i 1941 købte Martin butikslokalerne på Perlegade, som han hidtil havde lejet.
Under krigen var det nødvendigt at tænke i andre baner, og Martin Iversen begyndte blandt andet at bygge trehjulede budcykler af motorcykeldele og handle med støvsugere.


1946/47


1946/47

Først i 1946/47 begynder Martin Iversen at handle med biler. På dette tidspunkt forhandler de biler fra K.W. Bruun´s Britmo.


1949


1949

Efterfølgende i 1949 blev Martin Iversen forhandler af Hilman, Humber og Commer.


1957


1957

Bygningerne begyndte at blive for små til den vækstende forretning og i 1957 blev der bygget nyt værksted samt året efter nyt lager og kontor, og den 1500 kvadratmeter store grund var nu med 1100 kvadratmeter under tag. Kun udstillingslokalerne blev ikke bygget om eller udvidet.


1974


1974

I 1974 var der 15 ansatte herunder sønnerne Jørn og Poul Iversen, der senere skulle gå hen og blive ejere af virksomheden. I samme periode fik Martin Iversen forhandlingen af hele Chryslers program, som indeholdt Sunbeam, Simca og Peugeot.

I 1974 køber Martin lokalerne fra den tidligere Volvo – forhandler på Alsgade, da planerne om en ny omfartsvej gjorde at det ikke ville være muligt at drive bilforretning på Perlegade længere.


1977


1977

I 1977 flytter hele virksomheden derfor til Alsgade, hvor der bliver bygget til, så der nu er 2400 kvadratmeter under tag på 6000 kvadratmeter grund. I forbindelse med indvielsen af de nye lokaler fik Martin Iversen et ur af personalet som stadig hænger i indskrivningen den dag idag.


1981


1981

I 1981 siger Martin Iversen farvel til alle de bilmærker de har været tro mod i flere år, og starter salget af Ford, nu med 25 medarbejdere.


1984


1984

Ved firmaets 50 års jubilæum i 1984, var både Martin og hustruen Hanne stadig aktive i virksomheden. På trods af at Martin siden slutningen af tresserne havde været stærkt synshandicappet. Flere fortæller historier om at Martin flyttede rundt på biler og i ny og næ kørte imod, men efterfølgende var meget uforstående over for bulerne.


1986-87


1986

I april 1986 dør Martin Iversen i en alder af 75 år, og sønnerne Jørn Iversen og Poul Martin Iversen overtager i fællesskab virksomheden.

I 1987 kommer Pierre Martin Iversen i lære som mekaniker, Pierre er søn af Poul Martin Iversen og derved starter 3. generation i virksomheden.


1993


1993

I 1993 blev lager og opretter afdeling udvidet.


2003


2003

Poul og Jørn drev virksomheden og Ford-forhandlingen frem til oktober 2003, hvor Poul´s søn, Pierre overtager virksomheden.


2007


2007

I november 2007 dør Martin´s enke Hanne i en alder af 90 år. Hun har boet på grunden og holdt øje med virksomheden helt frem til sin død.


2009


2009

I forbindelse med virksomhedens 75 års jubilæum i 2009 var alle tidligere lærlinge inviteret med til at fejre virksomheden, og det lykkedes at samle 62 ud af 92 lærlinge fra tidens løb.


2013


2013

I 2013 blev en gennemgribende renovering af eksisterende bygninger påbegyndt, og en helt ny udstilling bliver bygget. I forbindelse med ombygningen benyttes stifternes gamle hus som kontorer til salgsafdeling og administration samt kunde-venterum. Til åbningsreceptionen fik Pierre en helt særlig gave af en af vores trofaste kunder, nemlig et bevis på at han havde handlet bil med alle 3 generationer af Martin Iversen.


2015/16


2015/16

I 2015/16 tog man skridtet videre og påbegyndte opførelsen af et nyt ŠKODA hus på nabogrunden, Alsgade 66-68, da man havde takket ja til at blive områdets nye autoriserede ŠKODA forhandler og servicepartner. Det bliver nødvendigt at rive Martin og Hannes gamle hus ned, som lå med udsigt direkte til forretningen, for at gøre plads til det nye.


2018


2018

Da man i 2018 blev tilbudt forhandlingen af SEAT takkede Pierre ja, og efter endnu en ombygning, denne gang af Ford udstillingen som nu skulle deles i to, kunne man fra januar 2019 slå dørene op og byde velkommen til Sønderborgs nye SEAT forhandler og servicepartner.


2022 -


2022

Firmaet drives stadig i dag af Pierre Iversen, der er 3. generation i familien og begge hans børn er også en del af virksomheden. Den gamle Martin har stadig en stor betydning for virksomheden i dag og hans billede hænger på Pierres kontor. Martin Iversen har idag 26 ansatte og grunden består af ca. 8.000 kvadratmeter, hvoraf 4.000 kvadratmeter er under tag.


2007



Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Martin Iversen Aps

Nyheder og events

Se nyheder fra Martin Iversen Aps